Hovedafbryder - afbryder med nødstopfunktion og underspændingsudløser

Hovedafbrydere er elementære koblings- og beskyttelsesanordninger til sikker maskinstyring og tjener også til at beskytte personalet. De kan f.eks. bruges som reparationsafbrydere til hurtigt at lukke store maskiner og systemer ned, så vedligeholdelsesarbejde kan udføres på en sikker måde. Eller du kan bruge nødstopfunktionen til at beskytte udstyr og betjeningspersonale i farlige situationer og mod overstrøm, fejlkobling og elektriske stød. Samtidig anvendes de også til autonom, sikker og skånsom styring af maskiner eller til simpel manuel til- og frakobling. I øvrigt bruger vi alle sammen hver dag afbrydere til at afbryde belastningen, nemlig lyskontakten. Strengt taget er det dog normalt en ren belastningsafbryder.

Der findes forskellige typer af hovedafbrydere, nemlig afbrydere, afbrydere, afbrydere, afbrydere, afbrydere og rene nødstopafbrydere. Afbryderafbrydere, også kaldet reparationsafbrydere eller nødstopafbrydere, kombinerer flere af disse funktioner. De er belastningsafbrydere og afbrydere på samme tid.

Mens belastningsafbrydere beskriver alle de hovedafbrydere, der anvendes til simpel og især manuel åbning og lukning af kredsløb i hånden (f.eks. lysafbrydere), fungerer afbrydere bl.a. som beskyttelse mod utilsigtet åbning og lukning under høj belastning. De kaldes også for højspændingsafbrydere og har en meget lille koblingskapacitet, mens afbryderpositionen altid er tydeligt synlig. De har også den allerede nævnte beskyttelse mod koblingsfejl i tilfælde af overstrøm. I modsætning til lastafbrydere kan afbrydere bruges til at skifte og styre motorer, dvs. maskinstyring.

Load-break switche kombinerer nu – som navnet allerede siger – disse begge typer af afbrydere og opfylder både kravene til selvstændig maskinstyring (f.eks. som beskyttelse mod kortslutninger og overspænding) og kravene til manuel betjening eller manuel åbning og lukning af kredsløb (dvs. til at tænde og slukke maskiner eller motorer). På denne måde beskytter de maskiner mod overstrøm og kan samtidig bruges som nødstopkontakter eller reparationsafbrydere til at lukke industrianlæg hurtigt og pålideligt ned. F.eks. i tilfælde af forestående reparationsarbejde eller for at beskytte medarbejdere mod elektrisk stød eller en ulykke. De anvendes derfor til at skifte og beskytte både udstyr og betjeningspersonale. Til dette formål fungerer de inden for rammerne af frakobling, afbrydelse af kortslutningsstrømme (beskyttelse mod overstrøm og elektrisk stød) og som belastningsafbrydere til motorer (til- og frakobling).

En anden type hovedafbryder er den såkaldte afbryder. I modsætning til alle andre hovedafbrydere er disse også egnede til høje strømme og kan holde disse kortslutnings- eller overbelastningsstrømme i det angivne tidsrum for derefter sikkert at slukke for maskinen uden at skade motoren eller personalet. Der findes to typer af afbrydere, nemlig ACB’er (Air Circuit Breaker) og MCCB’er (Moulded Case Circuit Breaker). På tysk kaldes de også for åbne afbrydere eller kompakte afbrydere. Den største forskel her er huset. MCCB’er har et hus af isolerende materiale, der omslutter alle hovedafbryderens komponenter, mens ACB’er er designet til at kunne holde hovedkontakterne lukkede så længe som muligt. De er derfor luftisolerede og fås til fast installation eller som afbrydere med chassis (udtrækkelig teknologi).

Desuden har nogle hovedafbrydere såkaldte underspændingsudløsere. I modsætning til den store masse af hovedafbrydere, der kun overvåger funktionaliteten under driftsstrøm (shuntudløsere), dvs. når normal drift er i gang, er hovedafbrydere med underspændingsudløsere altid “under strøm”. Og med det hele udgivelseskredsløbet. Selv hvis belastningsafbryderen har udløst efter en strømafbrydelse. Denne “fejlsikre” funktion ved underspændingsudløsere giver den fordel, at de beskytter mod automatisk genstart efter en netfejl. Maskiner og motorer starter derfor først op igen, når de frigøres eller tændes manuelt. Selv hvis der igen skulle komme strøm efter strømsvigtet. Dette er vigtigt for at beskytte personer, der befinder sig i farlige områder, mens kredsløbet er afbrudt.

De vigtigste afbrydere i vores butik er belastningsafbrydere med underspændingsudløser:

• Fås som indbygningsversion og husversion
• Har underspændingsudløser (EN 60947-1 afsnit 7.2.1.3)
• Fås fra 16A til 250A
• 3-polet, 4-polet, 6-polet og 8-polet tilgængelig
• Beskyttelse mod kortslutning, overbelastning, overspænding og automatisk genstart efter strømsvigt (autonom maskinstyring)
• Tænd/sluk-knap til manuel betjening af motorer og maskiner (åbning og lukning af kredsløb i hånden)
• Kan således anvendes som hovedafbryder, nødstopafbryder (IEC 60947-5-1), afbryder, afbryder, lastbryder og reparationsafbryder
• IEC/EN 60204-1, IEC/EN 60947-5-1, IEC/EN 60947-3, EN 60947-1 afsnit 7.2.1.3, VDE 0660 del 107 og VDE 0113 er overholdt.
• Vores hovedafbrydere med underspændingsudløser opfylder derfor også følgende krav:
  • Krav til netafbrydere i henhold til punkt 5.3 som afbrydere i henhold til anvendelseskategori AC 23 B
  • Krav til nødstop i henhold til punkt 10.7 og anordninger til nødstop i henhold til punkt 10.8
• Fås til 4-hulsmontering, gulvmontering og centralmontering

Der kan hurtigt opstå såkaldte spændingsflashhovers i maskinstyringen af motorer. Disse manifesterer sig i såkaldte koblingsbuer. Disse opstår altid, når to strømførende dele ikke har tilstrækkelig afstand til hinanden eller ikke er tilstrækkeligt isoleret. Det behøver i øvrigt ikke nødvendigvis at være to komponenter. Vi kender de karakteristiske buer f.eks. fra jernbanesystemernes køreledninger. Hvis en person træder for tæt på disse højspændingsledninger, opstår der også overspændinger. Dette kan på den ene side være livstruende for mennesker, men det forkorter også levetiden for de maskinkomponenter, der rammes af utilsigtede spændingsoverspændinger, hvis de ikke ødelægges direkte.

Hvis du nu afbryder strømmen med en hovedafbryder, kan der også opstå en spændingsoverspænding her, nemlig mellem kontakterne. Under adskillelsen er afstanden mellem dem ikke tilstrækkelig til at sikre en effektiv isolering. Der opstår en lysbue, når der er gas mellem de to kontakter, da denne ioniseres til en høj spændingsforskel, og gasudladningen finder sted som en lysbue. Og det er netop den fare for operatører og maskiner, som afbryderkontakter forhindrer. Den lysbue, der opstår ved afbrydelsen af strømmen, fortsætter med at lede strømmen mellem komponenterne på trods af adskillelsen, så meget at de bliver fuldstændig ødelagt eller i det mindste beskadiget.

Det er netop her, at afbrydere og afbrydere kommer ind i billedet. De er udstyret både med passende beskyttelsesmekanismer, der forhindrer spændingsoverspænding, og med komponenter, der muliggør omskiftning af maskinstyringen. Du kan derfor beskytte komponenter og personer på samme tid og styre skiftet af udstyret.

Afbryderkontakter er effektive og multifunktionelle

Hovedafbrydere anvendes hovedsagelig som afbrydere i lavspændingsfordelingssystemer. Her gør installationen af en afbryder-adgangsafbryder det muligt at undvære de normale afbrydere i maskinstyringen af dit udstyr. Afbryderafbrydere er derfor ikke kun sikre og effektive, men også økonomiske og effektive, især i små koblingsanlæg.

De øger sikkerheden i forhold til afbrydere, kan anvendes i kombination med tilknyttede højtydende sikringer, dvs. afbrydere, selv i net med højere kortslutningseffekter, og muliggør kobling af ubelastede og belastede transformere, kabler og luftledninger i mellemspændingsområdet samt af reaktive strømkompensations-kondensatorer. Desuden kan de også bruges til at koble samleskinner. I lavspændingsområdet er de desuden ideelle til afbrydelse af hovedkredsløb i hovedfordelingen, dvs. også som nødstopafbrydere.

De er også kendt som reparationsafbrydere, fordi de gør det muligt at afbryde udstyr fra strømmen uafhængigt af afbryderen, hvilket sparer enormt meget tid. Samtidig gør denne funktion det muligt at anvende hovedafbrydere som nødstopafbrydere, selv om de skal opfylde en række særlige krav.

Hvilke bestemmelser gælder for kravene til hovedafbrydere?

Da en hovedafbryder, der anvendes som afbryder, kombinerer flere funktioner, gælder der her forskellige regler og standarder. Den harmoniserede IEC/EN 60204-1, VDE 0113 del 1 beskriver de generelle standarder for hele det elektriske udstyr i maskiner og anvendes primært til at sikre overholdelse af sikkerhedsmålene i EF-maskindirektiverne. En del af disse direktiver er også standarder og bestemmelser om hovedafbrydere og afbrydere. Om systemer og maskiner samt andet udstyr og elektriske komponenter er i overensstemmelse med disse direktiver, kan genkendes ved hjælp af den fælles CE-mærkning. Definitionen af begrebet “maskine” er også reguleret her. I henhold til bilag A i IEC/EN 60204-1, som indeholder en liste over typiske eksempler på maskiner, er en maskine en helhed af forbundne dele og anordninger, hvoraf mindst én komponent er bevægelig. Ofte er grænsen mellem maskine og anlæg dog meget smal. Denne skelnen er vigtig, fordi anlæggene skal udstyres og sikres i overensstemmelse med DIN VDE 0100.

For at undgå denne til tider vanskelige sondring anvendes i tvivlstilfælde ofte IEC/EN 60204-1, som dækker alle krav på samme tid.

Yderligere arbejde i IEC/EN 60204-1 i forhold til DIN VDE 0100:

• Hovedafbryder (hovedafbrydere)
• Kontroltransformere
• Risikobewertung
• Foreskrevne lederfarver
• Beskyttelse mod automatisk genstart
• Øgede krav til nødstopkontakter

Ved valget af den ideelle afbryder er det derfor vigtigt, at den ideelt set opfylder alle relevante krav i IEC/EN 60204-1, dvs. først og fremmest at den kombinerer funktionen som hovedafbryder, beskyttelse mod automatisk genstart og nødstopkredsløb.

Enhver frakobling af elektrisk udstyr, f.eks. anlæg og maskiner, skal ske ved hjælp af en hovedafbryder. Det er derfor obligatorisk. Afbrydere og afbryderafbrydere anvendes oftest som hovedafbrydere, fordi de kombinerer flere funktioner. Derfor er standarderne også reguleret i forskellige IEC/EN-regulativer. De er opdelt i afbryderkarakteristika (udstyrsstandard IEC/EN 60947-3) og hovedafbryderkarakteristika (installationsstandard IEC/EN 60204-1). En hovedafbryder er ikke obligatorisk for maskiner med en maksimal effekt på 16A. Dens funktion kan opfyldes i dette effekt- og spændingsområde ved hjælp af en simpel “plug-in”-anordning

De vigtigste regler for hovedafbrydere i et overblik:

• Den må kun have koblingspositionerne ON og OFF
• Hvis hovedafbryderen er i positionen OFF, skal den også kunne låses.
• Positionen TRIPPED betragtes ikke som en ekstra afbryderposition og er tilladt.
• I den forbindelse skal de isolerende egenskaber allerede være sikret, når hovedkontakterne er åbne i positionen TRIPPED
• Hovedafbryderne skal være ikke-låsbare i positionen TRIPPED (udløst)

Vores hovedafbrydere arbejder med nominelle strømme i henhold til AC-21A. De kan anvendes inden for industri, handel og bygge- og anlægssektoren. Du kan også få varianter fra 16A til 250A.

Frem for alt er muligheden for at låse hovedafbryderen i OFF-positionen elementær, bl.a. for at forhindre utilsigtet tænding af betjeningspersonalet, f.eks. når der udføres vedligeholdelsesarbejde på maskinen. Positionen TRIPPED er valgfri, men har den store fordel, at du på afstand kan se, om afbryderen er blevet udløst, f.eks. ved en kortslutning.

Da maskinstyringer er meget individuelt opbygget, er der først og fremmest krav om optimal udnyttelse af monteringsfladen og en gunstig ledningsføring af hovedstrømforbindelsen. Der er også anbefalede monteringshøjder, især for maskinstyringer. Farverne på håndtagene og kontakten er også foreskrevet. De må og skal kun holdes i rødt og gult, hvis der er tale om en hovedafbryder, der også kan bruges som nødstopafbryder.

Hvis afbryderen/adgangsafbryderen anvendes som hovedafbryder for nødstop- eller nødstopfunktionen, dvs. som panikafbryder/nødstopafbryder, er der nogle tekniske og eksterne bestemmelser, som den skal opfylde i forhold til kontrolkredsløb og funktionen som afbryder eller lastafbryder. F.eks. skal kontrolelementerne holdes i rød og gul. Hvis der derimod ikke er tale om en nødstopafbryder, kan aktuatorerne også være sorte eller grå.

Krav til hovedafbrydere:

• Der skal forefindes en manuelt betjent hovedafbryder for hver feeder.
• hvis der er to eller flere hovedafbrydere, skal der anvendes beskyttelsesfordelinger
• som hovedafbrydere er tilladte:
  • Afbryder med adskillende egenskaber i henhold til IEC/EN 60947-3
  • Afbryder med hjælpekontakt
  • Afbrydere i henhold til IEC/EN 60947-2 egnet til frakobling i henhold til IEC/EN 60947-3
• må kun have én tændt og én slukket position, som igen skal være tydeligt markeret med 0 og I
• desuden er en udløst position tilladt, men ikke foreskrevet
• Synlig isolationsafstand eller positionsindikator, som ikke kan forblive i OFF-positionen og låses, før alle kontakter faktisk er sikkert åbne.
• Hvis den anvendte hovedafbryder ikke er en kombineret nødstopafbryder, må det ydre håndtag ikke være rødt (anbefaling: sort eller grå).
• skal kunne låses i slukket position
• alle aktive ledere skal være adskilt fra deres nettilslutning. Kun i TN-systemer kan N-lederen frakobles eller ikke frakobles fra nettilslutningen
• Afbrydelseskapaciteten skal være tilstrækkelig til at afbryde strømmen fra den største motor i blokeret tilstand sammen med summen af driftsstrømmene fra alle andre motorer og/eller belastninger.
• strømforstyrede afbrydere kan anvendes som hovedafbrydere. Så skal de have en anordning til manuel betjening. Manuel og fjernbetjent tænding må ikke være mulig i positionen OFF

Krav til hovedafbrydere, der også anvendes som nødstopafbrydere:

• på visse maskiner kan hovedafbrydere anvendes som nødstopafbrydere
• alle betjeningsdele for afbrydere, der anvendes som nødstopafbrydere, skal være røde
• Hvis der er en baggrund bag kontrolpanelet, dvs. et hus, skal denne være gul på de steder, hvor netafbryderanordningen kan betjenes direkte for at slukke i nødstilfælde. Denne skal også være let tilgængelig

Mange afbrydere har ekstra komponenter, der f.eks. muliggør manuel eller også autonom og hændelsesstyret fjernudløsning i tilfælde af overstrøm eller spændingsstigninger. En sådan ekstra komponent er f.eks. underspændingsudløseren.

Underspændingsudløsere er en stor fordel, især når det drejer sig om fjernudløsere for at forbedre sikkerheden ved styring af maskiner og systemer samt arbejdssikkerheden. Mens mange afbrydere arbejder med shuntudløsere, som kun overvåges for deres funktionalitet, når normal drift er i gang, fungerer underspændingsudløseren efter princippet om lukket strømkreds. Den er derfor altid strømførende (og dermed hele udløserkredsløbet) og ikke kun, når driftsstrømmen er i gang. Så snart spændingen svigter, eller der f.eks. opstår en ledningsbrud, slukker hovedafbryderen med underspændingsudløser, dvs. afbryder kredsløbet. Dette høje sikkerhedsniveau, som skyldes den øgede følsomhed, kaldes også for “fail safe”. Dette beskytter også mod automatisk genstart efter en strømafbrydelse og spændingsgenoprettelse, som krævet i IEC/EN 60204-1.

Der er imidlertid også en væsentlig ulempe eller et følsomt punkt ved hovedafbrydere med underspændingsudløser, som dog kan kompenseres med hjælpemidler. Hvis den anvendes som hovedafbryder, aftager den normalt den nødvendige spænding fra netforsyningen på afbryderens forsyningsside. Det betyder, at selv hvis hovedafbryderen er slukket, er udløserkredsløbet forbundet til en spænding, der er farlig at røre ved som netspænding. Der er risiko for elektrisk stød. Dette kan dog forhindres ved at udstyre hovedafbryderen med en ekstra 2-polet ledende hjælpekontakt. Når hovedafbryderen er slukket, er hovedparten af udløserkredsløbet for underspændingsudløseren således også afbrudt.

En hovedafbryder med underspændingsudløser har også en fordel, når det gælder beskyttelse mod kortslutninger. Det skyldes, at det skal planlægges, hvordan en udløserkreds skal beskyttes mod kortslutninger. Det er her, at nødstopfunktionen med de tilhørende udløserkredsløb kommer ind i billedet. Især når der sendes et såkaldt nødstopkredsløb på tværs af koblingsudstyret og uden for styreskabet, skal det beskyttes mod kortslutninger. Et beskyttende organ må her føre til et sikkert svigt – dvs. til eliminering. Mens en shuntåbningsudløser bliver uvirksom, når en overstrømsbeskyttelse aktiveres, fortsætter en underspændingsudløser med at fungere. Dette er dog kun afgørende, hvis nødstopkredsløbet fungerer langt uden for styreskabet. Hvis det udløsende kredsløb derimod er begrænset til hovedafbryderens nærmeste omgivelser, kan det være tilstrækkeligt med kortslutningssikker og sikker ledningsføring.

Underspændingsudløsere, der er forbundet med en koblingsanordning, skal gøre det muligt for anordningen at åbne ved en værdi mellem 70 % og 35 % af deres nominelle spænding, selv i tilfælde af et langsomt spændingsfald. Lukning skal derimod være mulig, når forsyningsspændingen er 85 % af den nominelle spænding eller højere.

Udtrykket overstrømsbeskyttelse er en kombination af udtrykkene kortslutnings- og overbelastningsbeskyttelse. Til dette formål er der behov for overstrømsbeskyttelsesanordninger, f.eks. automatiske afbrydere, motorbeskyttelsesafbrydere eller endda afbrydere eller afbryderafbrydere med den tilsvarende funktion. Her har hovedafbrydere afgørende fordele i forhold til sikringer. Dette skyldes, at sikringer skal indkøbes i det pågældende land, hvor de anvendes. Dette er ikke altid let, især ikke for internationalt opererende virksomheder eller samarbejder, og derfor foretrækkes sikringsløse kredsløb. De anbefales også i de relevante retningslinjer. Afhængigt af spændingen kan det dog være nødvendigt at anvende højere værdi afbrydere i stedet for de belastningsafbrydere, som også er tilstrækkelige.

De enkelte serier af afbryderkontakter adskiller sig først og fremmest efter installations- eller fastgørelsestype og farveudformning, idet nødstopkontakter skal være i gul og rød, mens afbryderkontakter uden nødstopfunktion anbefales i sort og grå.

Kunden kan vælge mellem en 3-polet og 8-polet version. Strømstyrker fra 10A til 320A er tilgængelige.

B-COMMAND GmbH’s team har en lang historie inden for styrings- og sikkerhedsteknologi, især inden for kran- og løfteteknik og vindenergi. Produktionen og salget er fokuseret på elektrotekniske produkter til en bred vifte af applikationer. Især lastbrydere og cam switches spiller en vigtig rolle inden for elektroteknik. Siden 2007 har vi med Eco-Line-serien tilbudt et udvalg af hovedafbrydere til nogle anvendelsesområder. Med det nye program er vi i stand til at dække alle ansøgninger og alle nødvendige godkendelser. Made in Germany – vores forpligtelse. Alle de førsteklasses afbrydere i nedenstående sortiment er designet og produceret i Tyskland. Vi sikrer således en høj kvalitet og korte leveringstider for vores kunder.

• 4-hulsmontering: Koblingsenheden monteres direkte bag kabinettet eller døren til styreskabet. Betjeningsenheden er fastgjort på forsiden med højst 4 skruer
• Central montering: Koblingsenheden er monteret direkte bag kabinettet eller døren til styreskabet. Kontrolenheden er fastgjort på forsiden med et standard 22,5 mm hul.
• Gulvmontering: Betjeningsenheden fastgøres på en C-skinne i bunden af kabinettet ved hjælp af en snap-on fastgørelse Betjeningsenheden fastgøres på forsiden med maksimalt 4 skruer og forbindes til betjeningsenheden med en akselforlænger

• DIN-standardfordeling: Betjeningsenhedens forside er udformet som en indbygningsenhed til en fordeler med en 45 mm standardudskæring. Koblingsenheden fastgøres på en C-skinne ved hjælp af en snap-on fastgørelse
• Opløsning af underspænding: Afbryderne giver beskyttelse mod automatisk genstart efter netfejl og spændingsgenopretning
• Kabinetversion: Afbryderen leveres som en komplet løsning i en kabinetversion Kabinettet er særdeles velegnet til udendørs brug og giver mulighed for fleksibel kabelføring ved hjælp af forskellige foranslagninger.

Vores hovedafbrydere/nødstopafbrydere opfylder både kravene til netafbrydere i henhold til punkt 5.3 og bestemmelserne for afbrydere i henhold til AC 23 B. Endvidere er kravene til nødstopanordninger i henhold til punkt 10.7 og til nødstopanordninger i henhold til punkt 10.8 også opfyldt. Kravene til nødstop og nødstop omfatter f.eks., at de tilsvarende afbrydere skal være positivt åbne (IEC 60947-5-1). For koblingsudstyr med underspændingsudløser er responsgrænserne for underspændingsudløseren specificeret i EN 60947-1 afsnit 7.2.1.3, som vores hovedafbrydere også overholder.

Underspændingsudløsere, der er forbundet med en koblingsanordning, skal medføre, at anordningen åbner ved en værdi mellem 70 % og 35 % af deres nominelle spænding. Og det selv når spændingen langsomt falder. Det skal være muligt at lukke enheden, når forsyningsspændingen er lig med eller højere end 85 % af den nominelle spænding.

Afbrydere anvendes primært som hovedafbrydere til afbrydelse og beskyttelse af udstyr og personer, både i den private og industrielle sektor. De har primært til opgave at afbryde, afbryde kortslutningsstrømme, skifte belastning og beskytte elektrisk udstyr mod overstrøm og personer mod elektriske stød. En afbryder skal som minimum opfylde anvendelseskategori AC-23B.

Afbryderkontakterne kan også anvendes i den private sektor som nødstopkontakter eller f.eks. på værkstedet eller i hobbymusikerens værelse til at tænde og slukke for alle stikkontakter på samme tid. Eller til at tænde for en kompressor i garagen eller på værkstedet. Der findes utallige andre eksempler på både professionelle og enkle installationer for amatørelektrikere.

Vores afbrydere fås i 3-, 4-, 6- eller 8-polede versioner. Hvilken variant du har brug for, afhænger naturligvis af kravene til koblingsanlægget, dvs. om alle yderledere eller også nullederne skal overvåges og kobles. Antallet af ledere har også en tilsvarende indflydelse på spørgsmålet om, hvilken variant af afbryderkontakter du skal bruge.

De mest almindelige er 3-polede og 4-polede afbryderkontakter. Målet med et trefaset vekselstrømsnet er at undgå harmoniske overtoner. Hvis alle strømmene i de ydre ledere har samme strømstyrke, udligner de hinanden på grund af faseskiftet i den neutrale leder. Hvis der imidlertid opstår disse faseforskydninger mellem strømmene i de ydre ledere, opstår der harmoniske overtoner, hvilket fører til superpositioner i den neutrale leder, som genererer en strømstyrke, der er højere end den største værdi i den ydre leder. En brand i en rørledning kan være resultatet.

I praksis sker det ofte, at strømmene i de ydre ledere ikke alle har den samme styrke og belaster den ydre leder asymmetrisk. Her genereres der en kompensationsstrøm på den neutrale leder. Denne strømstyrke for udligningsstrømmen må ikke overstige den maksimale strømstyrke for en faseleder.

3-polede afbrydere anvendes, når den neutrale leder ikke skal overvåges. Dette er tilfældet, når et symmetrisk udformet system skal beskyttes.

Hvis den neutrale leder også skal overvåges ud over de ydre ledere, skal der anvendes mindst en 4-polet afbryder. Dette er tilfældet, hvis der er en asymmetrisk belastning på den ydre leder, eller hvis der er risiko for harmoniske overtoner fra den neutrale leder.

Derudover findes der også 3-polede afbrydere, som kun overvåger de tre yderledere, men som også afbryder den neutrale leder, når de udløses i tilfælde af en skubbelastning. Disse hovedafbrydere er mærket 3P+N.

Hvad du bør overveje, når du køber en hovedafbryder

• Hvad skal kontakten bruges til? Kun til manuel omskiftning, f.eks. som vedligeholdelses- eller reparationsafbryder, eller skal den også have en selvstændig beskyttelsesfunktion i maskinens styresystem?
• Hvor høje er de spændinger, som hovedafbryderen er udsat for? Ved høje spændinger fra stærke, >, anbefales det at bruge en afbryder i stedet for en afbryder.
• Før købet skal du udarbejde et kredsløbskoncept, f.eks. for at planlægge beskyttelse mod kortslutninger i et eventuelt nødstopkredsløb. Denne beskyttelse afhænger af, hvor den udløsende kredsløb løber – i nærheden af styreskabet eller langt udenfor. Spørgsmålet om symmetrisk eller asymmetrisk belastning af de ydre ledere skal også afklares. Dette er den eneste måde at vælge afbryderkontakten på, alt efter om kun de ydre ledere eller også den neutrale leder skal overvåges.
• Der skal også tages hensyn til arbejdsmiljøet og tryk-/temperaturforholdene! Alle’ vores hovedafbrydere fungerer ved en driftstemperatur på mellem -20 °C og +50 °C.
• Hvis afbryderen/afbryderen også skal fungere som nødstopafbryder, skal aktuatoren være rød og den gule baggrund være grøn.
• Godkendelser af vores afbrydere: CE, UL, CSA, VDE, GL, DNV, LLoyd

Et bredt udvalg af typer til alle anvendelsesområder er til enhver tid tilgængelige på lager i Hamborg. Du kan finde flere oplysninger og produkteksempler i vores katalog.

4-hulsmontering

Central fastgørelse

Gulvmontering

DIN-standardfordeling

Boligversion

ECO-Line